Mac OS X 10.5.7 opgraderingen er kommet her tirsdag aften sent dansk tid og kan hentes via Software Opdatering på din Mac.

Så er Skype til iPhone/iPod touch kommet og kan hentes gratis fra App Store. Personligt har jeg kun lige nået at hente Skype ned og foretage et testopkald men det ser lovende ud.

skype_logo1

Og med frigivelse af Skype for iPhone er iPod touch (2. generation) pludseligt blevet til en telefon - en spændende nyhed for ejere af iPod touch, som pludseligt gør enheden endnu mere interessant for mange.

skype_iphone

Måske er Skype for iPhone på vej til at blive den vigtigste iPhone/iPod touch-applikation? Chat + IP-telefoni i en velkendt og integreret form virker ihvertfald attraktivt og for mange vil tanken om gratis telefoni (Skype til Skype opkald) være ganske tillokkende. Måske vejen til endnu flere solgte iPhones og iPod touch?

Og med frigivelsen af Skype for iPhone, så vil jeg givet revitalisere min brug af Skype på Mac’en.

Apple har afholdt “Special Event” vedr. iPhone 3.0 software, som forventes frigivet til sommer. Betaudgaven er klar til udviklere allerede i dag.

Opdateringen kommer til at indeholde:

  • “In App Purchase” til betaling inde fra 3. parts programmer (f.eks. ekstra niveauer i spil)
  • Peer-to-Peer support: så iPhones tæt på hinanden kan tale sammen (Bluetooth)
  • 3. parts programmer kan nu tale med ekstern hardware via oplader/Bluetooth
  • Google Maps indhold kan indsættes i iPhone 3.0 programmer
  • Turn-by-turn GPS (udviklere skal købe licens ved brug af Google Maps)
  • Udviklere får nu adgang til at benytte iPod biblioteket, e-mail m.m.
  • Hurra - Cut, Copy and Paste (også af billeder)
  • Send mere end ét billede ad gangen
  • Landscape-mode findes nu i alle hovedprogrammer i iPhone 3.0 - også Mail
  • SMS programmet hedder nu “Beskeder”
  • SMS’er kan nu forwardes og slette én eller flere beskeder ad gangen.
  • MMS er nu også kommet til iPhone!
  • Nyt program: Voice Memos - altså en indbygget diktafon
  • Kalender i iPhone 3.0 understøtter nu CalDAV og abonnement
  • Søgning på tværs af alle hovedprogrammer, også Mail - cool med Spotlight for iPhone!
  • Stocks (aktiekurser) er blevet opdateret - skønt i disse for aktier så hårde tider ;-)
  • Synkronisering af noter
  • Wi-fi auto login
  • Shake to shuffle
  • Stereo Bluetooth via A2DP
  • VPN On Demand
  • YouTube kan nu klare din YouTube-konto med abonnementer, favoritter m.m.

Opdateringen bliver gratis for iPhone-indehavere mens at iPod touch ejere må slippe $10. Visse funktioner vil dog ikke kunne afvikles på den oprindelige iPhone (MMS og Stereo Bluetooth).

Avisen The Seattle Post-Intelligencer udkommer i dag for sidste gang på papir. Næste udgivelse af den 146 år gamle avis vil udelukkende sker via nettet. Efter en række tabsgivende år, kulminerede tendensen sidste år med et tab på 14 mio. dollars, så reelt havde avisen intet andet valg.

seattlepi

Ledelsen bag avisen hævder, at den kommende online-avis ikke vil have et primært fokus på nyheder men, for at citere, tilbyde ”a new type of digital business” featuring “robust community news and information.”.

Hvordan de knap 200.000 abonnementer på The Seattle Post-Intelligencer  vil tage imod ændringen, ja det vil tiden vise (siden 9. januar 2009 har man ikke kunne gentegne abonnement på avisen). Men personligt er jeg ikke i tvivl om, at danske dagblade vil følge efter i større eller mindre grad. Jeg har tidligere efterlyst fremadrettede skridt fra danske dagblade men indtil videre har vi stort set kun oplevet “me-too” tiltag. Og man kommer som bekendt ikke forrest ved at gå i andres fodspor.

Relaterede links:
The Seattle Post-Intelligencer
Los Angeles Times: Seattle paper says goodbye to print

Den usynlige mur

wa

Hotness-site. Facebook er en heksekedel af sociale opbrud og potentialet for decideret skadelige oplevelser er i den grad til stede.

Af Søren Staal Balslev

I 2004 etablerede tre amerikanske computerhajer på eliteuniversitetet Harvard et socialt netværk. Mark Zuckerberg var manden i spidsen og meningen med affæren var oprindelig blot at sammenligne ansigter. Slet og ret. Faktisk var Zuckerberg året forinden blevet kraftigt reprimanderet af skolebestyrelsen på Harvard, for at have ladet hånt om studerendes rettigheder, da han lavede et hotness-site hvor man stemte om hvem der var de mest attraktive. Men alt det var overstået i 2004 og Facebook så dagens lys i en mere stueren udgave. Også her havde studerende oplysninger og ansigter på deres profi ler, blot var det denne gang frivilligt. Som bekendt blev sitet en tordnende succes og her 5 år efter, er netværket dominerende på det globale net og umuligt at komme udenom.

SÆRLIGT i Danmark er vi vilde med Facebook og Berlingske Tidende berettede i januar om hvorledes 1.861.480 danskere nu har deres egen profi l og dermed indgår i det nye globale fællesskab. Udover det indlysende i, at man gennem netværket kan lokalisere gamle venner, bekendte, kolleger og andet godt fra fortiden, kan man også fuldstændig uforpligtende snage i en række menneskers liv – og hvilken lykke er det dog ikke! Grundlæggende tillader redskabet etablering af sociale relationer (og reetablering eller konsolidering). Man lokaliserer dem man har savnet, dem man blot har kendt og ønsker at sende et uforpligtende blink eller måske dem som man kunne tænke sig at kende. Man deler billeder fra sit liv, bliver fremhævet på andres billeder af en selv og der skabes i løbet af ingen tid en visuel overbygning på ens liv – en forside. I den henseende er Facebook faktisk mest af alt en mellemting mellem en telefonbog, en offentlig dagbog og så et sladder-site; en ganske effektiv cocktail af naturlige elementer i menneskedyrets driftsliv. I modsætning til blog-miljøet, hvor man skal gøre sig den ulejlighed rent faktisk at bruge tid på andres tanker, reducerer Facebook indholdet til et besnærende minimum og tillader brugerne at overskue betragtelige mængder af informationer. At man så kan søge mere dybdegående indhold enten i eksterne links eller en mere privat dialog er blot endnu en fordel.

MEN træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen. For Facebook er en heksekedel af sociale opbrud og potentialet for decideret skadelige oplevelser er i den grad til stede. Anfører man således ægteskabelig status på sin profi l og er uheldet ude, vil den før så private oplysning nu tilhøre fællesskabet. Sådan er det bare. Tilføjes en oplysning én gang, forbliver man underlagt en ganske gennemgribende kontrol fra bekendtskabskredsen. Man kan derfor heller ikke ustraffet slette venner fra listen, uanset begrundelse. En sådan handling betragtes som oftest som en veritabel krigserklæring og så hellere blot nedtone nyhedsstrømmen om vedkommende. Men fremfor alt opløses distancen mellem de sociale cirkler: selvom der findes netværk til professionelle kontakter (eks. LinkedIn) anvendes Facebook de facto som et netværk for alle former for bekendte. Pludselig deler man tanker med kolleger, venner, løse bekendte, eks’er og naturligvis familie. Et i bund og grund progressivt element, men også et forhold som umuliggør den attituderelativistiske adfærd mennesker har dyrket i årtusinder. Det betyder i praksis, at man ender med at slette og redigere mere eller mindre voldsomt i sin egen forside. Væk skal de velmenende men frygteligt pinlige beskeder fra mor, væk skal den infantile afføringshumor gavmildt leveret fra barndomsvennen i den kulturelle udørken man måske stammer fra, væk skal alt det, der ødelægger billedet. Og det er netop, hvad Facebook er: et billede, et snapshot af ens liv, ens bekendte, ens karriere og ens privatliv. Et gennemredigeret billede bevares. Et manipuleret indblik i et menneskes liv og dermed fremfor alt et eksponeringsredskab. Det er naturligvis fi nt nok i sig selv og jeg plejer selv med pertentlig omhu min egen fremtoning på netværket. Alle disse elementer er blevet fremhævet adskillige gange og kaldt alt fra medieliderlighedsfremmende til banal egopleje af dogmatiske medieskolastikere. At Facebook derudover døjer med snylteinstinkt over brugernes indhold og man ikke har den fjerneste mulighed for at påberåbe sig ejerskab over egne materialer, er blot endnu et betænkeligt element.

MEN den giftige og gammeltestamentlige moralisering fanger ikke det afgørende træk ved Facebook, nemlig ligheden mellem den elektroniske forside og så den virkelige. Der er ofte ingen reel forskel på vores adfærd på Facebook og i den fysiske verden. I begge tilfælde ved vi, at publikummet er der og vi handler i smuk overensstemmelse dermed. Mennesket er blot blevet bedre til at navigere i mere komplekse sociale systemer. Men tættere, dét kommer man. Særligt Facebooks statusbeskeder, muliggør en gnidningsfri hverdagssummen og skaber et fælles værensrum, hvor man uforpligtende kan blande sig i kontakternes specifi kke gøremål, alt efter lyst og tid. Dertil kommer det grundlæggende forhold som alle tilsyneladende glemmer: der er stadigvæk, uanset om man er venner på Facebook, en usynlig mur omkring alle mennesker, en mur bestemt af relationens karakter. Vi er – i langt højere grad end vi egentlig vil være ved – stadigvæk fanget af de kommunikationskanaler, vi til daglig er underlagt, hvad enten det er småsludder på kontoret, traditionelle opkald til chefen eller dybt fortrolige e-mails til vennen. Murene er der stadigvæk. De er bare usynlige.

Denne artikel er bragt i Weekendavisen nr. 11, 13. marts 2009. Artiklen er bragt med forfatterens tilladelse.

Relaterede links:
Weekendavisen

New York Times har frigives version 2 af deres avislæser til Apple iPhone.

nyt_iphonesjpg

Personligt mener jeg, at danske medier kunne lære noget af softwaren fra NY Times. Der er altså ikke bare tale om iPhone-optimerede websider men en selvstændig applikation, som præsenterer nyheder på netop den måde, som New York Times ønsker. Brugeren kan læse nyheder offline, tilrette skærmbilleder til at passe individuelle behov m.m.

Kom nu ud af busken JP, Berlingske og Politiken! Dette er en lille men vigtigt skridt i den rigtige retning.

Relaterede links:
New York Times: The NYTimes iPhone application

Tirsdag den 17. marts afholder Apple pressekonference, hvor iPhone 3.0 softwaren forventes præsenteret. Og spekulationerne kører allerede vildt på nettet. Hvad kan vi forvente os? Min personlige ønskeliste ser således ud (i prioriteret rækkefølge):

  1. Push notificering (og vel og mærke med fri adgang til 3. parts udviklere)
  2. Bedre organisering af programmer (virkede fint nok med 12 programmer men 9 skærme, not!)
  3. Copy and paste (tænk sig at vi måske skulle helt hen til version 3 før det kom!)
  4. Flash (større frihed til at se websites)
  5. Baggrundsprocesser
  6. Global søgning (jeg vil gerne kunne søge overalt i telefonen - ikke bare i det kørende program)
  7. MMS
  8. Forwarding af SMS

Ifølge artikel på Wired.com, er der rygter om en Premium App Store, som skal promovere dyrere 3. parts programmer. Apple skulle angiveligt ønske, at give disse dyrere programmer en mere unik fremtræden og dermed hæve sig over gratis og $1 programmer.

Relaterede links:
Wired.com: Rumor: iPhone to Get a Premium App Store

Amazon.com har netop frigivet Kindle for iPhone. Det gratis program giver brugeren adgang til Amazons katalog af e-bøger og aviser - og så kan man naturligvis læse disse e-bøger på iPhone.

kindle_for_iphone

Det kommer som en stor overraskelse for mig da man jo umiddelbart tænker på risikoen for mindre salg af Amazons egen Kindle 2 e-bogslæser. Med dette stykke software er 240.000 titler pludseligt blevet tilgængelige for iPhone-ejere. Er dette et signal om at Amazon hellere vil sælge e-bøger end e-bogslæsere? Og er det også et signal om, at Apple ikke indtræder på markedet for dedikerede e-bogslæsere?

Relaterede links:
Matt Asay: Kindle opening could cripple iPhone competitors
Nicole Lee: Comparing Kindle 2 with Kindle’s iPhone app

Gina Trapani (stifter af Lifehacker.com) har skrevet en artikel “How to Mitigate the Urgent to Focus on the Important”:

  • Udvælg og gennemfør tre vigtige opgaver hver dag
  • Sluk din mailklient mens du arbejder på én af de tre vigtige opgaver
  • Hold et 20 minutters møde med dig selv hver uge. Kig tilbage på uge/frem og få styr på dine prioriteter

Relaterede links:
Gina Trapani: How to Mitigate the Urgent to Focus on the Important
unclutterer.com: kommentarer til Gina’s artikel
Gina Trapani’s website
Lifehacker.com

En Videoanmeldelse af Kindle 2 fra MacWorld.com

Relaterede links:
MacWorld.com: Hands on with the Kindle 2

Debatten om de nye faneblade (tabs) i toppen af Safari 4 bølger frem og tilbage.

safari4tabs1

Relaterede links:
Dan Frakes, MacWorld.com: Safari’s new tabs: Good or bad?
Lukas Mathis, www.ignorethecode: On Tabs and Docking and Title Bars

So ein Ding

DR2 gagdet-program “So ein Ding” er et must-see. Måske specielt fordi værten Nikolaj Sonne holder Apple-fanen højt hævet (men på den sobre måde). Jeg kan især godt lide hans kommentar til finish på et netbook, som omtales som en MacBook Air-killer (sendt 24. februar).

soeinding

Relaterede links:
www.dr.dk/ding

Apple har overrasket alle med dagens nyhed om Public Safari 4 Beta. Der gik naturligvis mindre end et splitsekund inden softwaren var downloadet til min maskine.

publicsafari4beta

Beta-software skal man jo passe på. Ikke desto mindre er jeg ganske begejstret for Safari 4 Beta. Den er hurtig og har fået en række mere eller mindre appelerende nyheder:

  • Top Sites (en slags galleri over dine favorit sites)
  • Cover Flow (gennemse din historik eller bookmarks som albummer i iTunes)
  • Søg i din besøgshistorik
  • Fanebladene er nu flyttet op øverst i vinduerne (kan flyttes tilbage til oprindelig position)
  • Nitro Engine
  • Windows-udgaven er nu i Vista og XP-stil
  • Udvikler-værktøjer

Personligt kan jeg godt lide de nye faner - og naturligvis hastigheden. En anden forbedring er ved indtastning af den ønskede adresse, det ser således ud:

publicsafari4beta1

En skøn Apple-nyhed :-)

Lars Kolind forslår i radioprogrammet P1 Formiddag, at der bruges 10-20 milliarder på at etablere 100 Mbit internet i samtlige danske hjem. På den måde kan vi for alvor ændre vores vaner mht. arbejde - og dermed stoppe den eskalerende udvikling på de danske veje.

larskolind

Kolind mener at vi kan få et mere effektivt samfund ved at etablere bredbånd i denne klasse. Dermed kan langt flere arbejde hjemmefra og vi dropper princippet om at alle skal møde på arbejde fra 8 til 16.

Ud over at få en mere fleksibel arbejdsuge, så vil effekten være, at trafikmængden kunne falde med måske op til 25 procent. Dermed behøver vi ikke bruge alle 94 milliarder til infrastruktur, som et stort flertal i folketinget er blevet enige om.

I forlængelse af radioprogrammet, så har  Lars Kolind skrevet et indlæg på hans blog (Infrastruktur: Det asynkrone samfund) og her er yderligere spændende forslag og kommentarer fra bloglæsere.

Relaterede links:
P1 Formiddag: Trafikpolitik mangler visioner (interview med Lars Kolind)
Lars Kolind: Infrastruktur; Det asynkrone samfund
Lars Kolind: Kolind Kuren

Med Analytics App kan du nu tjekke dine Google Analytics via iPhone. Programmet er ganske omfattende og tilbyder 29 forskellige rapporter.

analyticsapp

Analytics App koster 36 kr. og købes via App Store i iTunes.

Relaterede links:
Analytics App til iPhone
Google Analytics

Seth Weintraub skriver om 10 punkter, hvor iPhone slår computeren:

Vejrudsigter, GPS kort, SMS, Facebook, musik, tjekke mail, adressebog, spil, noter og Twitter

Relaterede links:
Seth Weintraub: Where iPhone beats computer

Ifølge en artikel på www.electronista.com skulle Google angiveligt tilbageholde deres Android-mobiltelefon i en udgave med multi-touch, som er teknologien bag betjeningen af iPhone og iPod touch. Apple har jo fået et meget omfattende patent på netop multi-touch og der spekuleres nu i, at Google ikke sender Android på markedet i en udgave med multi-touch, dels pga. patentet dels fordi Apple er en meget værdsat samarbejdspartner for Google.

g1_android

Relaterede links:
www.electronista.com: Android multi-touch pulled for Apple?

Internet-boghandlen Amazon har netop annonceret 2. generation af deres e-bogslæser Kindle 2. Skulle du ikke vide det, så er Kindle 2 en e-bogslæser, som giver dig adgang (mod betaling) til næsten en kvart mio. e-bøger, aviser og blogs på amazon.com. En e-bog koster typisk $10 - en tredjedel af prisen på den fysiske bog.

Kindle har siden sin introduktion i november 2007 haft en pæn succes - foreløbigt kun tilgængeligt i USA. Den videre spredning til resten af verden har indtil nu været besværet af, at Amazon skal indgå aftaler med lokale operatører, som kan levere e-bøger til Kindle via mobiltelefonnettet. Mobiloperatører spiller en vigtig rolle da man skal kunne købe e-bøger til sin Kindle uden brug af f.eks. wi-fi internet forbindelser (det skal jo f.eks. være muligt at købe en e-bog mens man sidder i bussen eller toget). 

kindle2_1

Når man tænker på krisen blandt de traditionelle betalingsaviser, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, om Kindle kunne være redningen for aviserne? En Kindle 2 koster $359 eller ca. 1.800 danske kroner og vil dermed være et opnåeligt indkøb for mange mennesker (normalt koster et avisabonnement ca. 4.000 kr. årligt).

Og hvis så at Jyllands-Posten, Berlingske Tidende, Politiken, Børsen osv. kunne tage sig sammen og udvikle et helt nyt abonnement, som helt automatisk landede på ens Kindle i løbet af natten, så kunne det altså være såvel teknologisk og prismæssigt attraktivt. Jeg ville personligt gerne lægge f.eks. 2.000 kr. årligt for et sådan digital abonnement.

Da det jo specielt er de unge mennesker, som ikke længere læser aviser i samme omfang som tidligere, så kunne man også håbe, at Kindle ville virke attraktivt for denne målgruppe. Jeg har altid ment, at det var uhyre vigtigt for vores samfund og demokrati, at en stor del af befolkningen dagligt læser aviser. Kan en elektronisk gadget som Kindle skaffe nye læsere, så må man sige, at målet helliger midlet.

kindle2_2

Man kan også håbe på Kindles positive indvirkning på miljøet. Jo flere som læser bøger og aviser digitalt, jo færre udgifter til trykning af avis og efterfølgende distribution.

Der er ingen tvivl om, at Kindle repræsenterer det hidtil bedste bud på en digital afløser for papiret. Og mandag til fredag ville Kindle være et rigtigt god bud på en afløser til papiravisen. Søndagsudgaven af avisen ved morgenbordet kan Kindle nok ikke vælte af pinden lige med det samme. Men hvis jeg var en af de føromtalte KRISERAMTE medier, så ville jeg tage et nærmere kig på Kindle 2. I USA har The New York Times, USA Today, Wall Street Journal m.fl. allerede taget skridtet.

Nå ja - det er jo ikke kun aviserne som burde være interesseret i Kindle. Danske forlag burde samarbejde med Amazon, så vi kan se et stort udbud af danske titler til Kindle.

Nu må vi pænt vente på en introduktion af Kindle 2 i Danmark. Som det er sket så mange gange før, så kommer det sikkert til at tage 1-2 år før et nyt spændende produkt lander i Danmark.

Relaterede links:
amazon.com: Video demonstration af Kindle 2
Wikipedia om Kindle
MacWorld: Hands-on with the Amazon Kindle 2

Jeg har gennem flere år været yderst tilfreds med launcheren Quicksilver. Via Æble + mellemrum har jeg på den vis kunne starte programmer, finde kontakter, forbinde til ftp-servere og meget mere via få indtastninger. Men desværre sker der ikke yderligere udvikling på Quicksilver-projektet (Quicksilver er frigivet som open source).

Men heldigvis har skaberen af Quicksilver Nicholas Jitkoff nu lavet et lignende værktøj hos Google, som hedder Google Quick Search (GQS).

googlequicksearch1

GQS aktiveres via Æble + Æble og så skriver man nogle få bogstaver for at starte søgning. I det viste tilfælde ville jeg gerne starte programmet FileMaker Pro Advanced. Man kan også bruge GQS til søge på nettet eller på ens computer. Skriver man f.eks. “hans”, så søges der bl.a. i ens adressebog og når man har fundet den rigtige person, så trykker man på højrepil og kan vælge mellem de forskellige kontaktoplysninger for Hans.

googlequicksearch2

Efter en times brug med GQS, så virker det som en god afløser for Quicksilver.

Relaterede links:
Google: Google Quick Search

 

Merlin Mann fra 43 Folders har, efter to års pause, udgivet sin første podcast, som handler om blokke af tid.

merlinmann

I disse moderne tider med e-mail, mobiltelefon, Facebook m.m. er der masser af muligheder for at vi oplever tonsvis af afbrydelser i løbet af en arbejdsdag eller i vores tid med familie, børn, venner osv. Merlin fortæller i sin podcast om det at skabe sig blokke af tid.

En “blok af tid” giver dig mulighed for at bruge 100% af din fokus og opmærksomhed på én eneste ting. Arbejde af høj kvalitet sker ikke mens du snakker i mobiltelefon eller besvarer en enkelt e-mail midt i dit arbejde. 

Afsæt 10 minutter til at lytte og lære.

Relaterede links:
Merlin Mann: Podcast om blokke af tid
Link til abonnement på Merlin Mann podcast (gratis) via iTunes
www.43folders.com

Hvis du er i overvejelser omkring anskaffelse af en ny MacBook Pro 17″, så er du måske i tvivl om det skal være en mat eller blank skærm.

macbook_pro_17

På macworld.com har Rob Griffiths skrevet en artikel om en MacBook Pro 15″, som har fået mat skærm TechRestore.

Relaterede links:
macworld.com: Hands-on: TechRestore’s matte-screen MacBook Pro service
TechStore:  MacBook Pro Matte Finish Screen Replacement

Galen Gruman fra InfoWorld (men bragt på macworld.com) har skrevet en artikel om Microsoft’s næste operativsystem Windows 7 - vel og mærke set fra en Mac-brugers perspektiv.

windows7

Galen deler grundlæggende hans artikel op i to sektioner; én hvor han beskriver hvor Mac OS X slår Windows 7 og én anden hvor han mener, at Windows 7 slår Mac OS X. Og runder af med at opridse den “uafgjorte” arena.

Where Mac OS X beats the Windows 7 UI
- Finder toolbar and search
- Default desktop configuration
- Control panels
- Hardware-dependent feature display
Taskbar preview
- System utilities
- Stability

Where Windows 7 beats the Mac OS X UI
- Gadget sidebar
- Network and Sharing Center 
- Window resizing
Dialog box actions 
- Uninstall 

Where Mac OS X and Windows 7 even out
- Security warnings—or lack thereof
- Taskbar vs. Dock
- File and folder navigation 

Det skal blive spændende at se en opdateret sammenligning når Snow Leopard bliver frigivet her i 2009. Ganske vist vil der i denne OS-frigivelse være fokus på stabilitet og ydelse men mon ikke der kommer et par nye funktioner?

“Overall, Windows 7 does not yet present a clear step away from Vista in terms of user experience. There are some nice UI enhancements, but nothing to undo the learning curve necessary to transition from XP.”

Relaterede links:
Galen Gruman: A Mac user’s take on the Windows 7 user interface
apple.com - om Snow Leopard

Apple, Inc. har frigivet iPhone 2.2.1 software, som indeholder bugfixes og forbedringer i Safari og Mail. Desuden siges opdateringen at løse et problem med at sende SMS’er, som enkelte brugere har klaget over.

wp-contentuploadsiphone.jpg

Relaterede links:
apple.com/support: Fejl under afsending af SMS 

Jeg er som bekendt en stor fan af Things, som er et genialt lille stykke software til indsamling og organisering af alle ens to-do punkter.

 things_top1

På MacApper har Steven Owens skrevet et interview med Jürgen Schweizer, der er chef for Cultured Code, der er selskabet bag Things.

Relaterede links:
MacApper: Interview med Jürgen Schweizer
Cultured Code - Things
Overvejelser.dk: Artikler om Things