Den 30. september åbner La Oficina på Suomisvej 4, Frederiksberg C.

La Oficina er en medlemsklub, som stiller kontor- og caféfaciliteter til rådighed, typisk for den moderne mobile medarbejder. Det kan være en sælger fra Jylland, som har brug for kontor- og mødefaciliteter i København eller den selvstændige softwareudvikler, som gerne vil have et frirum når man ikke er på kundebesøg.

La Oficina er altså et godt bud på fremtidens kontormiljø for den stigende gruppe af selvstændige konsulenter, free-lancere og andre, der i dag arbejder fra hjemmet, cafeer eller mere eller mindre tilfældige mindre kontorer.

Personligt tror jeg meget på denne form for uforpligtende fællesskab blandt free agents og lignende. Det er helt sikkert ikke det sidste vi har set til denne form for miljø. Lad os håbe, at det spreder sig til det ganske land.

Trackback

4 comments untill now

  1. Det lyder som en rigtig god idé.

    Jeg krydser også fingre for, at det er noget, der bliver spredt til alle større byer.

  2. Jeg var til blogtræf i går og det blev faktisk afholdt på La Oficina.

    Superfedt sted :-)

  3. Det kunne være fedt om der åbnede en afdeling af La Oficina i Århus og andre byer. Det er et fedt koncept.

  4. Det er faktisk også vores ambition at åbne et tilsvarende sted i Århus - men vi skal lige have forretningen til at køre her i Kbh først. Vi runder det første halve år i dag og har indtil videre 70 medlemmer. Vi er nødt til at have en større medlemsskare, hvis hjulene skal kunne holdes i gang - så spred gerne ordet :-D

Add your comment now